Pure lancerer radio med adgang til Twitter, Facebook og andre online tjenester.
Pure Sensia 200D Connect er efterfølgeren til den prisvindende Sensia, som var det første trådløse musiksystem med touchskærm med høj opløsning og avancert brugerflade samt Pure Stream, som kan streame musik fra smartphones og tablets.
Sensia 200D Connect er et komplet trådløst, WiFi-baseret musiksystem, der kan streame fra et hav af forskellige kilder. Udover de oplagte muligheder, såsom adgang til sit musikbibliotek på computer, smartphone eller tablet (kun Android eller iOS) har Pure sin helt egen indholdstjeneste, Pure Lounge, hvor der er adgang til et hav af radiokanaler, podcasts og lyde, og selvfølgelig er der også indbygget DAB og FM radio.
Pure har også andre smarte tjenester, såsom Pure Tag, hvor man kan “tagge” numre man for eksempel hører i radioen og efterfølgende udforske nummeret yderligere ved hjælp af søge- og anbefalingsfunktionen iPure Lounge for at se mere om kunstnerne og deres bagkatalog, podcasts eller endda finde lignende og tilknyttede kunstnere.
Sensia 200D Connect har en 5,7’’ store touch-skærm på Sensia 200D Connect, hvor man kan se vejrudsigter, bruge Twitter og Facebook, holde sig opdateret med udvalgte RSS feeds eller bruge den store farveskærm til at vise billeder, som er gemt lokalt eller via Picasa.
Ydermere er der mulighed for at optage internet- og digitalradio på en USB-stick, og det er muligt at optage op til tre forskellige samtidige programmer. Optagelserne kan afspilles på Sensia 200D Connect, ligesom det er muligt at afspille optaget indhold på Pure’s digitale bilradio og lydadapter Highway 300Di samt Sirocco 550, Pure’s internet-baserede mikro-hi-fi-system.
Sensia 200D Connect tilbyder 30W RMS digitallyd via DSP-tunede højeffektive forstærkere i D-klassen samt brugertilpassede full-range-højttalere. som skulle give en præcis klangfarve og en detaljeret opløsning. Sensia 200D Connect er udstyret med både bas- og diskantjustering, så brugere kan indstille lyden, som de ønsker den.
Blandt øvrige funktioner kan nævnes indgang til iPod/mp3-afspiller; to alarmer; nedtællingstimer; sleep timer og stik til hovedtelefoner. Det er mluigt at tilkøbe den genopladelige Pure F1 ChargePAK, så man også kan tage radioen med på farten.
Sensia 200D Connect er i handlen til 2.799 kr. (vejl. udsalg) hos alle førende forhandlere.








Nyeste kommentarer