Bekræftet: Netflix kommer til Danmark

15. august 2012

Den amerikanske streamingtjeneste bekræfter rygterne om indtog på det danske marked.

Netflix fortæller at tjenesten kommer til hele Skandinavien inden årets udgang, og dermed er vi blandt de første lande i Europa, der kan nyde godt af tjenesten.

Netflix er for film og tv-serier, hvad Spotify er for musik. For et fast månedligt beløb får man adgang til en enorm mængde film og tv-serier, som man kan se hvor og hvornår man vil på både smartphones, tablets, desktop computere, (smart)TV, spillekonsoller oev. Det eneste der kræves er en internetforbindelse.

I USA, hvor Netflix startede op i 2007 har tjenesten revolutioneret folks tv-forbrug, hvilket blandt andet betød at videoudlejningsgiganten Blockbuster gik konkurs. Netflix er siden åbnet i Canada, Latinamerikma og Storbrittanien, og er nu klar til at gøre sit indtog på det europæiske marked.

Der er endnu ikke oplysninger om den præcise åbningsdato, eller om hvad prisen bliver i Danmark, men man kan melde sig til på Netflix.dk og modtage en mail, når Netflix er tilgængeligt.

Flere nyheder:

Tags: , ,

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


Annonce