Acer truer Microsoft: Genovervej Surface

8. august 2012

Acer lufter utilfredsheden med Microsofts strategi på tabletområdet.

Der har været ulmen i baglandet hos Microsofts hardware-partnere siden Micrsoft under stor mediebevågenhed lancerede deres tabletsatsmning Surface i juni.

Lanceringen kom som en stor overraskelse for alle – inklusive Microsofts samarbejdspartnere, eftersom Microsoft havde valgt at holde udviklingen af de to nye tablets fuldstændig hemmelig.

Nu lufter Acers CEO J.T. Wang sin – og sikkert det meste af branchens – utilfredshed i et interview med Financial Times:

Wang fortæller at han har talt med Microsofts ledelse og bedt dem om at tænke sig grundigt om, inden de frigiver Surface i butikkerne

“We have said think it over. Think twice.”

Wang fortsætter med en slet skjult trussel:

“If Microsoft is going to do hardware business, what should we do? Should we still rely on Microsoft, or should we find other alternatives?”

Alternativerne er dog ikke sådan lige til at få øje på. Selvfølgelig kan Acer, og andre hardwareproducenter, vælge at gå med på Linux-bølgen, men Microsofts samlede software-pakke med især Office er nok stadigvæk det mest attraktive for langt de fleste forbrugere og firmaer. Microsoft gambler uden tvivl også på at de utilfredse partere har svært ved at finde alternativer, for der er stærke indikationer på at Microsoft er i gang med at videreudvikle på Surface-tabletten, og arbejder på en efterfølger.

kilder:

Electronista

BGR

 

Flere nyheder:

Tags: , , ,

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


Annonce