Nokia leverer endnu et gigantisk underskud i andet kvartal.
Hele 1 milliard dollars fossede ud af Nokias pengekasse i andet kvartal i år, mod “blot” 775 millioner i første kvartal.
Kvartalsregnskabet er dog ikke kun nedslående læsning: Det er lykkedes Nokia at sælge 4 millioner Lumia-mobiler på verdensplan, hvilket er en fordobling siden sidste kvartal. I forhold til andre smartphoneproducenter er salgstallene dog ikke særligt overbevisende. Apple solgte for eksempel 31 millioner iPhones i første kvartal i år, og solgte 4 millioner iPhone 4S på én weekend i forbindelse med lanceringen sidste år. I USA solgte Nokia 600.000 Lumiamobiler.
Samlet set har Nokia solgt 73 millioner mobiler på verdensplan, hvoraf en stor del er billige featurephones i Afrika og Asien.
Tredie kvartal ser desværre sort ud for Nokia. Der præsenteres nye smartphones med Windows 8 til november, og i mellemtiden bliver der svært at sælge de nuværende, der med Windows Phone 7 ikke kan opgraderes til den nye version af Windows








Nyeste kommentarer