Garmin Fenix er udviklet i samarbejde med professionelle bjergbestigere.
Er man til seriøst udeliv – og har pengepungen i orden – har Garmin nu et GPS-ur på hylderne, som kan forbedre outdooroplevelsen.
Fenix giver informationer om kurs, højde og barometerstand, og er den første rigtige håndfri enhed fra Garmin, der gør at man har hænderne fri til at navigere gennem krævende tærren, samtidig med at man hele tiden er opdateret med oplysninger om position, højde og vejrforhold. Med et klassisk rundt urdesign med højstyrke hus og ridsefrit display, er uret bygget til at modstå selv de hårdeste outdoor-udfordringer samtidig med, at det kan bruges som et moderigtigt hverdagsur.
Man kan også planlægge ruter og gemme waypoints, og det er muligt at dele sine ruter og oplevelser via Garmins BaseCamp-program til PC. En anden nyttig funktion er TrackBack-funktionen, som kan guide vandreren sikkert hjem ved hjælp af en god synlig spor-streg på skærmen, som er nem at følge. Desuden kan man, som på mange andre af Garmins enheder overvåge sine egne præstationer. Med autolap funktion og data for vigtige parametre, så som distance, lodret fart og tempo, kan ambitiøse alpinentusiaster holde øje med deres fremgang under deres outdoortræning eller andre fitnessaktiviteter. Fenix er også kompatibel med Garmins pulsmålere til måling af pulsdata eller med en kadencesensor til måling af distance, hastighed og kadence på cykelturen. Alle datafelter i displayet kan skræddersyes direkte på håndleddet.
”Vi arbejder tæt sammen med professionelle bjergbestigere fra hele Alpe-regionen for at sikre at fenix sætter en ny standard i den alpine verden. Den information pakker Garmins førende og betroede outdoor-teknologi ind i et robust GPS – armbåndsur, som bjergbestigere, vandrere og outdoor-entusiaster kan stole 100% på,” siger Martin Resch, Garmins EMEA produktchef for Outdoor-segmentet og fortsætter: ”At kunne vandre, klatre eller gå ”håndfrit”, mens man stadig har adgang til præcise informationer om højde, position og vejrforhold vil ændre oplevelsen for alle eventyrere. For første gang har du nu adgang til alle de vigtigste informationer der kræves for at navigere sikkert til din destination og hjem igen, lige på dit håndled med det nye Garmin fenix.”
Garmin præsenterer Fenix for de internationale medier ved outdoor.messen i Friedrichshafen, Tyskland, den 12. juli til den 15. juli, og GPS-uret forventes at være klar i butikkerne til efteråret 2012 til en vejl. pris på kr. 3.299 Kroner.
Se mere hos Garmin







Så er det ud til at det er kommet i handelen. Efter at have kigget mig lidt omkring ser det ud til at Spejder Sport er dem der har fået det først. Glæder mig sindsygt meget til at prøve det på de første efterårture til Norge her i oktober.
http://www.spejdersport.dk/garmin-fenix.aspx