De to nye lavpris smartphones fra Sony har fokus på musik og sociale elementer.
Især det sidste sås af, at Sony valgte at lancere de to nye smartphones på Facebook, istedet for at udsende en traditionel pressemeddelelse.
De to smartphones henvender sig primært til førstegangskøbere og er nok målrettet den yngre generation med stort fokus på musik og sociale tjenester. I begge smartphones er Sonys xLOUD-lydteknologi integreret, og Miro har Sonys musiktjeneste Music Unlimited præinstalleret. Ligeledes er sociale features dybt integreret over hele linien.
Miro har en 3,5″ skærm med en opløsning på 320x480p, 5MP kamera og et frontvendt af ukendt kvalitet og DLNA. Processoren er en 800 MHz Qualcomm og der er 4GB lagringsplads, med mulighed for udvidelse.
Den lidt mindre Tipo har samme processor, men en mindre skærm på kun 3.,2 tommer, 2,9 GB lagringsplads, 3,2 MP kamera og intet frontkamera, så her er virkelig tale om en helt skrabet model, der må forventet at få en meget skarp pris. Der er mulighed for en dual-SIM løsning i nogle lande.
Begge smartphones har Android 4.0 og kommer i forskellige farver.
De forventes at lande i butikkerne i løbet af nogle uger.









Nyeste kommentarer