Windows Phone 7 har fået sin egen Siri-app.
Det tog ikke Android-udviklerne mange dage at komme igang med at udvikle Siri-kloner til Android, og i skrivende stund er der så mange Siri-kloner i Android market, at Apples jurister uden tvivl har arbejde til mange år frem i tiden.
Nu kan WP7-brugere også være med. Udvikleren Shai Leib har konstrueret en app kaldet Ask Ziggy, som er………..Siri til Windows Phone.
Ligesom Siri kan Ziggy svare på spørgsmål – på engelsk, forstås – om alt fra Fibonacci-rækken til flyafgange og vejrudsigter. Ziggi kan finde kontakter, sende SMS’er og opdatere Facebook og så videre. Og modsat Siri, som kun kan optræde som en (mere eller mindre flabet) kvinde, kan Ziggy skifte køn: han (?) kommer med både en kvinde- og en mandestemme.
Ask Ziggy er gratis og kan hentes i Windows MarketPlace.










Nyeste kommentarer