Højttalerdocks til iPhone fås i alle størrelser og prislejer. Vi har fundet nogle af de fedeste.
Har man en iPhone er en dock, der kan forvandle mobilen til en mikroanlæg et must. Der er da også et væld af docks på markedet, og det kan være svært at overskue, hvilken man skal vælge. det kommer også meget an på, hvad man forventer at bruge den til. Skal den være transportabel, så den kan tages med på farten, eller skal den kun bruges i hjemmet? Skal den kunne lade iPhonen imens den spiller, eller er det underordnet.
Først og fremmest skal en iPhone dock efter vores mening dog have et fedt design. De følgende har vi udvalgt, fordi designet skiller sig ud og på hver sin måde tilføjer noget godt, sjovt eller fantastisk til iPhonen.
I den lette og mere humoristiske ende er vi nødt til at nævne iPig, som fås i de fleste danske butikker. Den lille søde gris passer til alle iPod og iPhone-modeller, og kan lade enheden mens den spiller. Den fås i pink, hvid og sort i en lille udgave og en lidt større, hvor volumen som et ekstra nuttet feature styres på de små griseører. Set hos for eksempel cdon.dk til henholdvis 489,- og 749,-.
Knap så nuttet, men sikkert også et stort hit hos iPhone-folket, er Gear 4′s Angry Birds højttaler (billede øverst) , der lader musikken flyde ud af højttalere formet som de kære sure fugle og grise.
I den mere stilfulde ende finde vi denne iBamboospeaker , som udnytter akustikken i det hule bambusrør til at forstærke lyden fra iPhonens indbyggede højttaler. Stilfuldt, og økovenligt oven i købet. Konceptet er genialt i al sin enkelthed, og findes iøvrigt i et utal af varianter (se flere virkelig flotte designmodeller her……..og her og en anden mere mainstream-variant her. Den største fordel er det ultra-mobile koncept. Lige til at tage med sig i tasken, ikke noget pjat med ledninger og ingen løsdele, der kan gå i stykker under transporten. Bagdelen er at batteriet ikke kan lades mens musikken spiller.
Er man mere til et stationært setup er denne JBL On AIR Wireless speaker til 2.790 i Apple Store et fantastisk bud. Den futuristiske dock kan også streame musikken i iTunes trådløst via WiFi fra både Mac, PC, iPod, iPhone og iPad.
Og så skal vi naturligvis ikke glemme kongen over dem alle: Beosound 8 fra B&O. Beosound 8 er Bang & Olufsen første højttalerdock, og passer til iPhone og iPad. De specielle kegleformede højttalere leverer en exceptionel lydkvalit og har udskifteligt frontstof , så man kan vælge imellem sort, hvid, rød, sølv, gul og orange. Beosound 8 sælges i B&O-butikker, og har en vejledende udsalgspris er 7.695,- kroner.













Nyeste kommentarer