Froyo er stadig den mest udbredte Android-version

6. juni 2011

Skønt udbredelsen af Gingerbread vokser kraftigt, er Android 2.2. stadig langt det mest udbredte.

Googles seneste opgørelse over Android-versionernes udbredelse viser at Gingerbread a.k.a. Android 2.3 og 2.3.3 langt om længe er ved at få vind i sejlene. Det nyeste mobile Android styresystem boltrer sig nu på knap 10% af alle Android mobiler, der har besøgt Andorid Market i sidste halvdel af maj, hvilket rundt regnet er en fordobling i forhold til sidste måned.

Men der er stadig lang vej. Den mest udbredte Android-version er stadig Android 2.2, eller Froyo, som er at finde på næsten to trediedele af mobilerne. Og de endnu ældre udgaver, 1.5, 1.6 og 2.1 dækker over en fjerdedel. Ser man på en historisk graf kan man se at Froyo i sin tid hurtigt fik etableret en relativ stor udbredelse, og at den i hele Gingerbreads levetid ikke rigtig har tabt terræn, så Gingerbread vinder altså primært frem på bekostning af de ældre versioner.

Tablet-versionerne 3.0 og 3.1? Hmm. De står for sammenlagt ca. 1/2%.

Kilde: AndroidDevelopers

 

Flere nyheder:

Tags: , , , ,

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


Annonce