Android 3.2 kommer til sommer

21. juni 2011

Den nyeste version af Honeycomb understøtter 7″ skærme og Qualcomm processorer.

Da Huawei i går præsenterede deres 7″ MediaPad, og det hed det sig at det var den første tablet med Android 3.2, var der mange der troede at Huawei havde fået noget galt i halsen, eftersom Android 3.1 blev frigivet for få uger siden og Android 4.o forventes sidst på året.

Men den skulle være god nok.

Android 3.2 er en realitet, og den gode nyhed er at den ikke bare kommer på Huawei’s MediaPad, som der endnu ikke er offentliggjort lanceringsdatoer eller priser på – nej, opdateringen ruller ud “i løbet af et par uger” til andre tablets som Xoom. En endnu bedre nyhed er, at opdateringen understøtter Qualcomm processorer, hvilket betyder at de fleste 7″-tablets får mulighed for at få opdateringen. Også HTC Flyer kan i princippet opgraderes, hvis og når HTC får integreret Sense i Android 3.2.

Ifølge ThisIsMyNext vil Android 3.2 være den sidste udgave af  Honeycomb, og vil efterfølges af Android 4.0, eller IceCreamSandwich, som vil forene styresystemet til mobil og tablets.

Hvad er så det nye i Android 3.2?

Den vigtigste nyhed er at 3.2 muliggør at Honeycomb kan køre på 7″-skærme, og på den måde fungere som en forløber for IceCreamSandwich, idet den tager det første skridt i forhold til at få integreret Gingerbread og Honeycomb. Som det er nu kører mobiler og de små 7″ tablets Gingerbread og de store 10″ tablets Honeycomb, men fra og med IceCreamSandwich skal alle Android enheder fra den mindste mobil til den største tablet køre på det samme styresystem.

Derudover skulle  Android 3.2 løse nogle mindre bugs, give forbedret hardwareacceleration og have forbedredringer af Movie Studio, Movies, Music og widgets.

Kilde: ThisIsMyNext

Flere nyheder:

Tags: , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


Annonce