3D lommekameraer fra Sony

16. marts 2011

 

Sony lancerer to nye modeller i serien af Bloggie HD-lommekameraer.
Sonys Bloggie HD-lommekameraer har et ultrakompakt design i forhold til andre videokameraer, og er designet til hurtig og nem indholdsdeling via nettet.

Udover videooptag i fuld HD-kvalitet (1920x1080p) byder Bloggierne på MP4-videooptagelse og stillbilleder i 5 MP.

Den største gimmick i serien er dog muligheden for at optage i 3D. Modellen Bloggie 3D (MHS-FS3) byder på to objektiver, to billedsensorer, stereo mikrofoner og indbygget LED-lys. Bloggie 3D optager både 3D- og 2D-video og stillbilleder, og 3D-optagelserne kan ses uden brug af briller på kameraets 2,4” store LCD-skærm eller på et 3D-kompatibelt HD-tv med 3D-kompatible briller.

Den nye Bloggie-serie byder også på modellen MHS-FS1, som er et ultrakompakt og prisbilligt alternativ. Kameraet, der er udformet i et letvægtsdesign, byder på 2,7” LCD-skærm og fås i sort og hvid.

Udover HD-kvalitet i både 2D og 3D byder de to kameraer på “Dual Record”-funktion, hvor man kan optage stillbilleder samtidig med videooptagelser, elektronisk billedstabilisering, samt automatisk makroindstilling, der stiller skarpt på motiver helt ned til 10 centimeters afstand.

Med den indbyggede Bloggie-software til Mac og Windows kan man dele video og billeder via nettet med integreret support til Facebook, YouTube, Flickr og Picasa Web Albums, og med “Share it Later”-funktionen kan man ‘tagge’ optagelser, så de er klar til hurtig og nem deling via nettet, næste gang man er online (både fra pc og Mac).

Begge kameraer er i butikkerne til maj. Vejledende udsalgspris for Bloggie 3D MHS-FS3 med 8GB er 2.200,- kroner, mens MHS-FS1 med 4GB har en vejledende udsalgspris på 1.400,-


Flere nyheder:

Tags: , , ,

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.


Annonce